Ideer, spørgsmål og svar

Undervisningsinstitutioner (skoler, børnehaver, fritidshjem, spejderorg, etc)

Danske forbrugere og grønne org. (Miljøbevidste danskere, Grønne Familier og organisationer)

Storbrugere (centrale storkøkkener, kantiner etc.)

Kommuner og affaldsselskaber

Sorteringsvejledning

Download Sorteringsvejledningen so PDF-fil



Erfaringer

"Da Bedste Var Grøn"

Projektet "Da Bedste Var Grøn" er et spændende samarbejde i Odense. Ældre fra Skibhuscentrets Ældrecenter, eleverne fra 10.-klasserne på Sct. Hans Skole, Odense Renovationsvæsen og Plus Pack AS Haustrup Ekco gik sammen om at indsamle aluminium.

Aluminium blev indsamlet på renovationsvæsenets nærgenbrugsstationer, på skolen og i ældrecentret, samt ved forskellige indsamlingsaktiviteter bl.a. husstandsindsamlinger og indsamling fra en række lokale forretninger.

Projektets mål var at udjævne generationskløften mellem ældre og unge og skabe opmærksomhed om miljøet.

For at opnå et godt resultat var det vigtigt at få forældrene, skolens øvrige elever og de mange husstande i området informeret ordentligt. Hjemmene fik en orienteringsfolder om indsamling og sortering af aluminium, en pose og en magnet.

Til skolens øvrige elever blev der lavet en tegneserie, "Alu-holdet slår til" og et skrive-/idéhæfte. Tegneserien med superhelten Alu-Mulius skulle informere, inspirere og motivere de øvrige elever til at gå igang. Skrive-/idéhæftet blev brugt til at opsamle og dokumentere nyttige erfaringer fra projektet.

Både ældre og unge igangsatte en række udadvendte aktiviteter. De tog sammen på virksomhedsbesøg hos Renovationsvæsenet, Odenses store losseplads på Stige Ø, affaldssorteringsvirksomheden Marius Pedersen, skrothandlerfirmaet H.J. Hansen og emballageproducenten Plus Pack AS Haustrup Ekco. Der blev også foranstaltet indsamlinger af aluminium fra butikker og husstandene i lokalområdet.

Under hele forløbet var der stor mediedækning. TV-A, Radio Fyn, Fyens Stiftstidende, P3 og diverse lokalradioer fulgte samarbejdet mellem unge og ældre.

På fire måneder blev der indsamlet ca. 2 tons aluminium. Det videre salg til produkthandleren gav et pænt tilskud til en fælles studietur til England for 10.-klasserne og de ældre.

 

Aluminiumindsamling nu også på skolerne i Herning Kommune

Herning Kommune har suppleret sin indsamlingsordning på genbrugspladsen med en ny model for kommunens 24 skoler.

1. januar 1997 iværksatte Herning Kommune, det lokale affaldsselskab Østdeponi og Gjellerupskolen en indsamlingsordning for aluminium. På Gjellerupskolen blev der opstillet 3 stk. 240 ltr. affaldsbeholdere. Samtidig blev alle skolens klasser udstyret med en indsamlingsspand og en magnet. Samtlige elever fik desuden udleveret en sorteringsvejledning.

Østdeponi har sat miljøbilen "rappenskralden" ind til afhentning af det indsamlede aluminium. Eleverne på Gjellerupskolen indsamlede, i første halvår 1997, i alt 190 kg ren aluminium.

I november 1997 starter endnu en af kommunens skoler, Haunstrup Skole indsamlingen af aluminium.

Tilbage


Alubase

Aluminum gør livet
lettere

Projektbørsen

Alubook

Aluminium for
Future Generations

European Aluminium
Association

Alumatter

Form og stof
(6MB pdf)

Anodizing World (Blog)